Gode råd om kompostering fra Juelsminde Planteskole

· Kompost - hvor og hvordan?
· Sådan bruger du kompost
· Hvad kan du kompostere
· Hvad må du ikke kompostere


Kompost - hvor og hvordan?
Du kan købe en kompostbeholder af træ eller plast.
Du kan selv bygge en beholder af (ikke-imprægneret) træ.
Rent haveaffald behøver ikke stå i en beholder, men kan komposteres direkte på jorden.
Placér kompostbeholderen, så den har læ og halvskygge.



Sådan komposterer du:
Vend komposten et par gange om året, det giver ilt til mikroorganismerne.
Vand komposten, hvis den er tør.
Tilsæt eventuelt kompostorme. Ormene, der kan købes på en del planteskoler og i havecentre, fremmer omsætningen i komposten.
Forvandlingen fra grønt affald til kompost varer 1 1/2 til 2 år. Det går hurtigst, hvis komposten sættes om og plejes.



Sådan bruger du kompost
Komposten kan anbefales i staudebede, urtehave og frugthave.
Til staudebedet. Komposten kan lægges som dæklag eller indarbejdes forsigtigt i vækstlaget med en kultivator.
Til urtehaven. Fuld omsat kompost spredes i et tyndt lag på et par centimeter. Det kan lægges som dæklag eller indarbejdes i vækstlaget med en kultivator eller greb.
Kompost styrker en sund struktur i jorden, som bedre holder på næringsstoffer og vand. Kompost bidrager til at rette op på en udpint have.
Kompost egner sig ikke som gødning på arealer, hvor man ønsker vækst her og nu.
Husk at kompost kan indeholde ukrudtsfrø, hvis den ikke er blevet passet og sat om.

Hvad kan du kompostere:
· Haveaffald som kviste, løv og græsafklip, nedfaldsfrugt, ukrudt uden frø.
· Køkkenaffald som frugt, grøntsager, kaffegrums med filter, nødde- og æggeskaller, potteplanter, skræller, teblade med filter, urter.



Hvad må du ikke kompostere:
* Du må ikke komme aske eller kemikalier eller indholdet fra støvsugerposen i komposten.
* En del køkkenaffald må ikke komposteres, da det tiltrækker rotter: fedt, fisk, kød, kød-pålæg, sovs.

Op til top!

Læs her:
Bøg som hæk!




Læs her:
Alt om okulation af roser




Se her:
Oversigt over vore rosetyper




Link:
Gode haveråd fra Juelsminde Planteskole